I en kronik i Jyllands-Posten søndag d. 18. december, har Søren Pind endnu engang fået plads til at boltre sig i uvidenhed om hvad folket ønsker. Under overskriften “Vi må sætte en stopper for cirkusset” plæderer ministeren for, at regeringen “mobbes” af både Folketing og medier, og groft sagt spilder regeringens tid, og fremhæver som pointe at “Det er ikke klædeligt, at Folketinget er medansvarligt for skabelsen af et mediokrati med stadig mørkere sider”.
Javel, ja. Klædeligt for hvem? Nu er det jo ikke fordi at Pinden ikke har været leveringsdygtig i god underholdning som resultat af diverse ordførerskaber, ministerposter og andre store box office-succéser. Hvem husker ikke den anmelderroste “GGGI”, hvor han i et uforglemmeligt samspil med Ellen Trane Nørby og Jakob Engell-Schmidt for alvor brød igennem med sit bredspektrede, komiske talent? Eller hvordan vi alle slog os på lårene, da han kundgjorde, at au pair er ulandshjælp?
Det er stunder som disse vi husker ham for. Derfor kan det undre såre, at han nu foretager en kovending og påberåber sig seriøsitet, arbejdsro og ingen mobning. Er det virkelig den samme Søren Pind, der bankede sin brillestang ind i glasøjet som deltager i “4-Stjernet Middag”? På den anden side synes kovendinger at være en tendens der breder sig i Trekløverregeringen, og vi kan vel blot tørt konstatere at også Venstres ministre er ramt.
Pinds brille- og ministerkollega Brian Mikkelsen har tidligere på måneden været ude med en kritik af, at dansk erhvervsliv mobbes, og nu kalder Pind selv til kamp mod mobning af regeringen. Mobning er skam en alvorlig sag, og skal som sådan tages alvorligt. Men før regeringen kan forvente at blive taget alvorligt, må de selv straks holde op med at mobbe, og f.eks. indstille det mikado-spil der i øjeblikket foregår omkring konsulatet i Flensborg. For slet ikke at tale om den mobning af det magiske flertal i befolkningen, som Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og andre, hver for sig har bag sig.
Det er åbenlyst for enhver, at mobningen ikke kun foregår mod regering og erhvervsliv, men også områder som finanssektoren og politiet er f.eks. hårdt ramt af mobning. Dette må naturligvis bringes til ophør. Redaktionen vil derfor gerne foreslå Lars Løkke Rasmussen at overveje at invitere Peter Mygind med i regeringen, når han om et par måneder er nødt til at foretage sig noget for at sikre parlamentarisk stabilitet. Han har forstand på både mobning og underholdning – og så kan Søren Pind måske blive konsul?
Hvad det klædelige angår, blotlægger Pind med sin kronik endnu en gang politikernes manglende føling med, hvad folkehavet går og sukker efter. Folket vil have underholdning og mediokrati, og Søren Pind og resten af Folketinget har bare at levere. Dét er deres mandat – ikke flyvsk snak om mobning og arbejdsro. Og Pind kan roligt tage vores ord for gode varer. Den Lange Avis har om nogen forstået hvad folket kræver, hvilket vi kan se på den milliontrafik på internettet som vores artikler genererer.
Derfor er Den Lange Avis kommet for at blive, og Søren Pind og andre må simpelthen vænne sig til at tage deres rolle som entertainere alvorligt, hvis partier som Alternativet ikke helt skal overtage deres plads i mediebilledet med mimere og blokfløjtespil. Lad det løfte være givet herfra, at Den Lange Avis agter at gøre en særlig pointe ud af konstant at holde regeringen til ansvar for alle politiske tiltag uden underholdende elementer.