Kommentar fra Den Lange Avis’ politiske redaktion
Året 2016 går i disse timer på hæld. Den politiske redaktion ser tilbage på året der gik, og gør status over de på Folketinget repræsenterede partier på tærsklen til det nye år.
VENSTRE – Danmarks ligegyldige parti:
Lagde i 2016 hårdt ud med store forventninger om et snarligt folketingsvalg og regeringsskifte. Formand og statsminister Lars Legebarn Rasmussen havde efterhånden tilbragt så lang tid i sin hængekøje at grenen var ved at knække – godt hjulpet på vej af næstformand Kristian “Krejler” Jensen som længe havde været i fuld gang med at save selv samme gren over, så hans elskede formand endelig kunne komme ned på jorden igen.
Det lykkedes primært for Løkke Rasmussens forkromede 2025-vision, der ikke alene ikke endte som et lunkent kompromis med de øvrige partier, men sluttede som et politisk festfyrværkeri af en fiasko. Dén oplevelse fik befolkningen dog ikke meget glæde af, da raketten ikke steg til vejrs men snarere eksploderede i garagen.
Fik også nye pap(-e)søskende i årets sidste halvdel, hvor Konservative og Liberal Alliance fik lov at komme med i regeringen, så Lars Løkke Rasmussen kunne fortsætte som statsminister.
DF – Dansk Fremmedhaderparti:
På trods af at deres mangeårige formand og megafonholder Pia Kjærsgaard formelt besidder Rigets højeste embede som formand for Folketinget, har de folkevalgte medlemmer det stadig svært med den personlige hygiejne og lever dermed stadig forbløffende godt op til fhv. Poul Nyrup “statsminister” Rasmussens karakteristik: “Stuerene – det bliver de aldrig!”
Mangt og meget har de kastet med mudder og eder og galde har de udspyet: Over regeringen, over oppositionen, over flygtninge, udlændinge, indvandrere, udvandrere og EU.
Førstepladsen gik suverænt til Morten “Messershit”, der præsterede ny rekord i at svine med andres penge – i dette tilfælde EU-midler, som gennem en årrække blev misbrugt af de tilsyneladende fiktive institutioner MELD og FELD til at kanalisere alt fra kolde kontanter til kuglepenne over til Morten og resten af de hårdt trængte Fremmedhadere, der lige nu går markant tilbage i meningsmålingerne. Partiets hyggeonkel, Søren Espersen, som havde skrevet under på mange af de kontroversielle papirer fra MELD og FELD som det i årets løb lykkedes pressen at grave frem, forsøgte ellers både at bortforklare hele sagen og sin egen rolle i den, med at han ikke kendte noget til noget som helst.
Her på redaktionen drager vi bestemt ikke Søren Espersens ord i tvivl: Vi tror heller ikke, at han aner et klap om, hvad han foretager sig eller hvad der sker omkring ham.
Hvad Morten Messerschmidt selv angår er han fortsat sygemeldt på ubestemt tid – måske står han stadig under bruseren og prøver at vaske alt snavset af sit gode navn og rygte?
LA – Latterlige Alliance
Hvem husker ikke partileder Anders Samuelsens herostratisk berømte: “Se mig i øjnene og se, hvor stålsat jeg er” når det kom til hans og partiets super-ultra-over-mega-granitfaste ultimative krav til regeringen om lettelse af topskatten på 5%, så landets rigeste kunne få endnu flere penge til at gemme af vejen i diverse skattely godt hjulpet på vej af de danske banker.
Well: Det granitfaste krav smuldrede i årets løb som tør sandkage, og partibossen viste sig i sidste ende at være lige så stålsat som en blød vingummibamse. Til gengæld kravlede den stakkels mand endelig ned fra det træ, han længe var kravlet stadig højere op i og satte sig til rette i den ventende ministerbil med opvarmede sæder og det hele.
C – Danmarks Inkonsekvente Folkeparti
Efter sidste folketingsvalg lød det fra Konservative Folkepartis stålsatte formand (begynder man at ane et mønster her?) Søren “Paphoved”: “Vi skal ikke i regering. Det er vores mandat ikke stort nok til”.
Sjovt nok skiftede Pap & Co. ligeledes principperne ud med ministerbiler i efterårets regeringsrokade, og bevidste endnu en gang at manden, der først blev kendt i den brede offentlighed efter at være blevet ny formand for det ærværdige folkeparti med en diffus bemærkning om sin “eksotiske” seksualitet (Søren Pape Poulsen er homoseksuel) ligesom de fleste andre magtmennesker på Christiansborg har rygrad som en regnorm. Folketingets mindste parti har nu tre ministre i regeringen ud af en folketingsgruppe på kun seks medlemmer. De er ikke ligefrem blevet større siden valget; heller ikke i meningsmålingerne. Måske kun lidt mere høje i hatten over endelig at være “rigtig” i regering igen.
R – Radioaktive Venstre
Har tidligere delt sig, været nedsmeltet, smedet de politiske fløje sammen og sprængt egne samlingsregeringer i stumper og stykker i et tempo så man kunne blive helt forpustet. Vil formentlig blive husket i 2016 for ikke at have foretaget sig / ytret noget totalt usammenhængende, idiotisk og/eller katastrofalt tåbeligt.
Har med sin stille, men vedholdende insisteren på at Danmark faktisk er forpligtet til at overholde menneskerettigheder og flygtningekonventioner og at vi ikke bare kan lave om på vores internationale forpligtelser ved at omdefinere begreber eller genindføre grænsekontrol så hullet som en schweizerost gjort sig bemærket i det stille som både humane, rationelle og ansvarlige.
Det er faktisk meget godt gået.
Socio-hvem-var-det-nu-de-var? – Danmarks Farveblinde Parti
Kravlede op i hængekøjen efter nederlaget ved seneste folketingsvalg og har tilsyneladende tilbragt det meste af 2016 deroppe. Har gjort sig mest bemærket i 2016 ved at støtte en masse stramninger i udlændinge – flygtninge – og integrationspolitikken, som normalt kendetegner den politik der føres af yderligtgående partier i blå blok – derfor får Socialdemokratiet, Danmarks trods alt ældste, etablerede parti trøstepræmien som Danmarks Mest Farveblinde Parti.
SF – Stille Folkeparti samt Alternativet og Enhedslisten
Siden de forlod SRSF-regeringen i foråret 2014 har der været stille omkring Socialistisk Folkeparti. Deres nuværende syv mandater er vendt tilbage fra det korte, historiske besøg i magtens korridorer og har igen kastet sig over hverdagens mærkesager, såsom kampen mod skattesnyd og forurening, flere varme hænder til den offentlige sektor og en mere solidarisk velfærds – og fordelingspolitik.
Deres formand hedder Pia Olsen Dyhr, hvis nogen skulle have glemt hende.
De øvrige partier på venstre banehalvdel, Enhedslisten og Alternativet har ligeledes stået uden for det helt store medie – og politikercirkus i 2016. Ingen kan dog sige, hvad fremtiden bringer.
Den politiske redaktion ønsker alle læsere et godt nytår.